Processpil > Sådan søger du
Sådan søger du
Hvis du vil have mere at vide, inden du søger, kan du komme til informationsmøde om processpil. Her kan du blandt andet møde tidligere deltagere og vejledere fra nogle af spillene. Dato for informationsmødet offentliggøres til foråret.
Ansøgning
Skriv en kort ansøgning på 1-2 sider på engelsk (dog på dansk ved Immaterialret) og fortæl, hvorfor du ønsker at deltage. Husk at inkludere disse oplysninger:
- Din fødselsdato, e-mail-adresse, telefonnummer/mobilnummer
- Eksamensudskrift og oplysninger om relevante kurser og evt. studieophold i udlandet
- En prioriteret liste over, hvilke processpil du ønsker at deltage i (max. 2 ønsker)
Gå til siden kontakt for at se hvor ansøgninger skal sendes til.
Ansøgningsfrister
Ansøgningsfristerne for de fleste processpil ligger typisk april/maj.
Ansøgningsfrist for Nordisk Processpil ligger oktober/november.
Ansøgningsfrist for INC ligger i marts.
Samtale
Det er din ansøgning, der afgør, om du kommer til samtale. Vi inviterer et antal deltagere til en fælles samtale for hvert processpil, hvor spillets vejledere, processpilskoordinatoren og den processpilsansvarlige vil være til stede. Samtalernes afholdes i september.
Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte studieinformationen eller den processpilsansvarlige. Kontaktoplysninger findes i øverste højre del af denne side.

