Processpil > Bliv deltager > Faciliteter
Faciliteter
Ole Due Salen
Til brug for processpillene og for undervisningen i procedure er der blevet indrettet et særligt retslokale - Danmarks mest moderne. Dets avancerede elektroniske udstyr gør det muligt for vores studerende at øve sig mod hold på den anden side af kloden og optage egne præstationer. Blandt andet har der været ført generalprøver mod processpilsstuderende fra Singapore. Salen er indrettet som en 'rigtig' retssal.
Adresse: Trinitatisannekset, lokale 72, Købmagergade 50, 1150 København K.
Klik her for at se Ole Due Salen på kortet over fakultetet.
Processpilslokalet
Processpilslokalet er et af de lokaler, som processpilsdeltagerne råder over i løbet af deres processpil. Lokalet er udstyret med computere og printere og indeholder et lille håndbogsbibliotek, som de studerende kan benytte som supplement til Det Juridiske Bibliotek. Herudover er der et lille køkken i lokalerne. Processpilsdeltagerne har yderligere mulighed for at booke lokaler i JuraHuset i forbindelse med deres forberedelse til konkurrencer.
Adresse: Trinitatisannekset, Købmagergade 50, 1150 København K.
Klik her for at se Processpilslokalet på kortet over fakultetet.

