Processpil > Bliv deltager
Bliv deltager
Ved at deltage i et processpil får du en fantastisk mulighed for at procedere i en retssal i lande som Singapore, Spanien, Ungarn, Holland og USA. Du får trænet dine evner i mundtlig procedure og lærer at udforme processkrifter. Dine sprogkompetencer bliver styrket, og du lærer at arbejde i teams. Alt sammen kompetencer, der er nødvendige for en fremtidig juridisk karriere.
Holdene får:
-
Tilknyttet 1-2 jurister, der fungerer som professionelle coaches for holdet og vejleder om retlige spørgsmål.
-
Undervisning i retorik og mundtlig præsentationsteknik af en retoriker.
-
Hotel- og rejseomkostninger dækket af private sponsorer.
-
Adgang til fakultetets processpilslokale med computerfaciliteter. Processpilslokalet ligger i Købmagergade 50, opgang D.
-
Et lokale indrettet som en retssal til at øve i. Ole Due-salen i Købmagergade fungerer som processpilsretsal til brug for mundtlige argumentationer og videokonferencer.
-
Møde- og læsesalsfaciliteter. Læs mere her.
-
Mulighed for at gå til eksamen i processpillet og meritoverføre 1-2 kursusfag på kandidatuddannelsen eller bachelorprojektet på bacheloruddannelsen. Læs mere her.

